Medicin mod højt blodsukker
De fleste med type 2-diabetes får på et tidspunkt brug for medicin til at hjælpe med at sænke blodsukkeret. Der findes flere typer blodsukkersænkende medicin.
Medicin kan hjælpe med at holde blodsukkeret stabilt. Sammen med ens behandler finder man ud af, hvilken medicin man skal tage.
Flere forskellige typer medicin kan hjælpe til at sænke blodsukkeret hos personer med type 2-diabetes. De kaldes samlet for antidiabetika.
Formålet med den medicinske behandling er at holde blodsukkeret så tæt på et normalt niveau som muligt. På den måde kan man, i kombination med fysisk aktivitet og sund kost, forebygge eller udsætte, at man udvikler følgesygdomme til type 2-diabetes.
Læs mere om følgesygdomme til type 2-diabetes
Valg af behandling
Personer med type 2-diabetes producerer i starten som regel selv fortsat insulin (modsat ved type 1-diabetes, hvor bugspytkirtlen slet ikke producerer insulin).
Med tiden vil mange med type 2-diabetes imidlertid opleve, at bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin. Cellerne bliver også mindre følsomme over for insulin (insulinresistens). Det betyder, at reguleringen af blodsukkeret bliver dårligere.
Konsekvensen er, at den medicinske behandling af type 2-diabetes ændres over tid og ofte bliver mere kompliceret.
Valget af behandling, og hvordan forskellige typer medicin eventuelt skal kombineres, er en lægelig beslutning. Valget vil altid afhænge af individuelle forhold. F.eks. ens alder, hvor meget man vejer, hvor længe man har haft diabetes, og om man har følgesygdomme (specielt hjerte-kar-sygdomme).
Bivirkninger til medicinen, pris og ens egne ønsker og ressourcer kan også have indflydelse på valget af behandling.
Forskellige typer blodsukkersænkende medicin
Der findes flere forskellige typer medicin, som kan sænke blodsukkeret. Nogle kan tages som tabletter, mens andre skal tages ved en indsprøjtning.
De forskellige typer medicin kan kombineres på mange måder.
Læs mere om de forskellige typer medicin nedenfor eller på sundhed.dk og min.medicin.dk
Medicin i tabletform
Metformin er den mest brugte type medicin til personer med type 2-diabetes.
Metformin kaldes også biguanider og hjælper til at sænke blodsukkeret ved at øge optagelsen og virkningen af kroppens egen insulin i muskelcellerne.
Desuden hæmmer metformin optagelsen af sukker fra tarmen og sænker frigørelsen af lagret sukker fra leveren.
Sådan tages det
Metformin er i tabletform og skal tages typisk 1-2 gange dagligt. Den kan tages enten alene eller i kombination med andre antidiabetika og som regel samtidig med livsstilsændringer.
Bivirkninger
Behandling med metformin kan give bivirkninger som nedsat appetit, kvalme, mavesmerter og diarré.
Man skal være forsigtig med at tage metformin, hvis man har:
- Svært påvirket nyre- og leverfunktion
- Alvorlige infektioner
- Et stort forbrug af alkohol.
Endelig kan metformin give mangel på vitamin B12. Det skal derfor kontrolleres i en blodprøve én gang om året.
Metformin alene giver ikke øget risiko for at få for lavt blodsukker.
Find alle præparater
I medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen metformin.
Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger.
Find alle præparater med metformin (biguanider)
Sulfonylurinstoffer og glinider virker ved at stimulere bugspytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.
Sådan tages det
Sulfonylurinstoffer, som også kaldes SU-stoffer, tages i tabletform og ofte i kombination med andre typer antidiabetika.
Glinider tages også som tabletter til hovedmåltiderne. I nogle tilfælde skal de tages i kombination med andre typer antidiabetika.
Dosis kan øges gradvist under måling og kontrol af blodsukkeret.
Bivirkninger
Sulfonylurinstoffer kan medføre, at man tager på i vægt, hvis man ikke passer på og spiser sundt.
Både sulfonylurinstoffer og glinider kan give lavt blodsukker. Hvis man får lavt blodsukker gentagne gange, er det relevant at skifte til en lavere dosis eller skifte til et andet præparat. Hvornår det skal ske, er en lægelig beslutning.
Kombinationsbehandling med sulfonylurinstof og insulin frarådes som hovedregel også på grund af risikoen for at få lavt blodsukker.
Hvis man kombinerer sulfonylurinstof med bestemte typer medicin mod andre sygdomme, stiger risikoen for at få for lavt blodsukker. Det gælder visse typer af antibiotika, gigtmedicin, betablokkere (hjertemedicin) og medicin mod mavesår.
Alkohol og sulfonylurinstoffer kan også give lavt blodsukker.
Læs mere om lavt blodsukker
Find alle præparater
I medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen sulfonylurinstoffer og glinideretformin.
Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger.
Find alle sulfonylurinstoffer og glinider i medicinoversigten
DPP-4-hæmmere øger mængden af hormonet GLP-1 (glukagon-lignende-peptid 1) i kroppen, som hjælper til at sænke blodsukkeret.
GLP-1 produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.
DPP-4-hæmmere kan føre til bedre kontrol af blodsukkeret ofte uden risiko for stigning i vægt.
Sådan tages det
DPP-4-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med insulin og andre typer medicin, som sænker blodsukkeret.
Bivirkninger
Behandling med DPP-4-hæmmere giver ikke risiko for at få lavt blodsukker.
Find alle præparater
I medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen DPP-4-hæmmere.
Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger.
Find alle DPP-4-hæmmere i medicinoversigten
SGLT-2-hæmmere sænker blodsukkeret ved at påvirke nyrerne.
Når blodet passerer gennem nyrerne, sikrer et pumpe-system normalt, at man ikke udskiller sukker fra blodet til urinen.
SGLT-2-hæmmere påvirker pumpesystemet sådan, at sukker alligevel kan frigives fra blodet til urinen og på den måde udskilles fra kroppen.
Sådan tages det
SGLT-2-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med andre typer medicin, som sænker blodsukkeret. Mange oplever at tabe sig 1-2 kg, når de starter i behandling.
Bivirkninger
Medicinen giver en større risiko for svampeinfektioner i kønsorganerne og større risiko for at få blærebetændelse. Det skyldes, at det høje indhold af sukker i urinen giver gode vækstvilkår for svampe.
I sjældne tilfælde kan behandling med SGLT-2-hæmmere give væskemangel.
SGLT-2-hæmmere giver ikke lavt blodsukker.
Find alle præparater
I medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen SGLT-2-hæmmere.
Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger.
Find alle SGLT-2-hæmmere i medicinoversigten
Medicin, som skal injiceres
GLP-1 står for Glukagon-Lignende-Peptid 1.
GLP-1 er et hormon, som produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspytkirtlen til at producere og frigive mere insulin. Det hjælper også til at nedsætte appetitten.
Kunstigt fremstillede GLP-1-receptoragonister (GLP-1-analoger) virker på samme måde som GLP-1-hormonet ved at øge kroppens egen produktion af insulin.
Sådan tages det
GLP-1-receptoragonister tages som injektioner lige under huden 1-2 gange dagligt eller ugentligt afhængigt af præparatet.
Enkelte præparater kan tages som tabletter, men det kræves blandt andet, at man faster flere timer, inden man tager det, hvis medicinen skal virke.
Det er vigtigt at skifte injektionssted, da der kan opstå infiltrater, fortykninger eller hårde områder i fedtvævet, hvis man stikker det samme sted flere gange
Hent en detaljeret illustration af, hvordan man fordeler GLP-1 ved at ændre stikkested.
Hent illustrationen af, hvordan GLP-1 fordeles på kroppen
Bivirkninger
Mange oplever i starten bivirkninger i form af kvalme og opkastninger. Bivirkningerne forsvinder dog som regel efter 2-4 uger.
GLP-1-receptoragonister giver ikke lavt blodsukker.
Find alle præparater
I medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen GLP-1-receptoragonister.
Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger.
Insulin er et hormon, der dannes naturligt i de såkaldte beta-celler i bugspytkirtlen og udskilles til blodet.
Insulin virker som en nøgle til cellerne, så de kan optage sukker fra blodet. Desuden hjælper det til at lagre overskydende sukker i leveren og på den måde holde blodsukkeret lavt.
Hos personer med type 2-diabetes producerer bugspytkirtlen enten ikke nok insulin, eller effekten af den insulin, der produceres, er nedsat.
Det betyder, at mange på et tidspunkt vil få behov for insulin. Det vil typisk ske, når behandlingen i form af sund kost, motion og andre typer blodsukkersænkende medicin ikke længere er tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et normalt og stabilt niveau.
Det er altid en lægelig beslutning, om det er relevant at opstarte behandling med insulin.
Sådan tages det
Insulin tages som injektioner under huden ofte flere gange om dagen og typisk i forbindelse med måltider.
Hent illustration af, hvordan insulin fordeles på kroppen (PDF)
Find alle præparater
I medicinoversigten under værktøjer på Videncenter for Diabetes kan man læse mere om alle præparater i medicingruppen insulin.
Informationerne hentes fra min.medicin.dk og man kan blandt andet læse om, hvordan medicinen tages, hvordan den ser ud og bivirkninger.
Find alle insulinpræparater i medicinoversigten
Medicin og dagligdagen
At skulle tage medicin hver dag kan for nogle være en omvæltning.
Der findes dog flere forskellige værktøjer, som kan hjælpe en til at huske det og vejledning til, hvad man skal gøre, hvis man glemmer at tage sin medicin.
F.eks. kan man få en medicinsamtale med sit lokale apotek, downloade en medicinhusker-app eller bruge en doseringsæske.
Læs mere om medicin og dagligdagen
Når man tager forskellige typer medicin
Mange med diabetes vil opleve, at de skal tage flere forskellige typer medicin samtidig. Ens behandler vil vejlede en i, hvordan man skal tage medicinen.
Er man i tvivl, om det er sikkert at tage forskellige typer medicin samtidig, er det vigtigt at tale med sin behandler om det.
Database over medicinkombination
Desuden kan der være hjælp at hente ved at bruge Lægemiddelstyrelsens database for medicinkombinationer, hvor man kan slå forskellige typer af medicin, naturlægemidler og vitaminer op.
Forskning om emnet
Muligt studie til udvalgt forskning om semaglutid (se i Zotero)
Virkning af semaglutid til personer med type 2-diabetes
Hvordan er det at tage tabletter for type 2-diabetes?
De fleste personer med type 2-diabetes vil på et tidspunkt få behov for medicin. Flere studier peger dog på, at mange enten ikke tager den udskrevne medicin eller tager den forkert.
På den baggrund har en gruppe forskere sammenholdt en række kvalitative studier, som har undersøgt, hvordan personer med type 2-diabetes oplever at tage tabletter på grund af deres diabetes.
Et nødvendigt onde
På tværs af studierne fandt forskerne, at personer med diabetes havde et ambivalent forhold til deres medicin. På den ene side satte de pris på de gavnlige effekter af medicinen, og på at de havde adgang til medicin. På den anden side var mange generet af bivirkninger og var bekymrede for de potentielt skadelige virkninger af at tage mange forskellige tabletter samtidigt og over lang tid.
Passiv modtager/aktiv udforsker
Forskerne fandt en tendens til, at personerne med diabetes i samtalerne med deres behandler var passive modtagere af medicinen i den forstand, at de ikke delte evt. udfordringer med medicinen med deres behandler.
Samtidig fandt flere studier, at personerne i deres dagligdag ofte undlod at følge behandlernes anvisninger og f.eks. tog medicinen på andre tidspunkter eller i andre doser end foreskrevet.
En unik kontekst
Endelig fandt forskerne, at det havde betydning, at diabetes er en unik sygdom, ofte kendetegnet ved fravær af symptomer og kostens store rolle. Det kunne medføre, at sygdommen og dermed medicinen blev glemt. Desuden pegede flere studier på, at nogle personer aktivt tilpassede medicindoser til deres kost ved f.eks. at tage større doser ved indtag af store måltider.
Forskerne peger afslutningsvis på, hvordan deres fund kan påvirke praksis. De fremhæver, at den høje grad af individuel tilpasning af medicinindtag bør give anledning til, at behandlere i højere grad taler med personer med diabetes om, hvilken rolle medicinen spiller i deres liv. Desuden peger forskerne på, at det unikke ved diabetes betyder, at erfaringer fra andre kroniske sygdomme ikke nødvendigvis kan overføres til diabetesområdet.
Om studiet
Forskningsoversigten er udgivet i 2016 og er baseret på 8 studier med i alt 160 personer, som tog medicin for type 2-diabetes. Studierne er fra perioden 2005 til 2014 og er alle baseret på interviews eller andre kvalitative metoder.
Find selv flere videnskabelige oversigtsartikler om medicin mod højt blodsukker og type 2-diabetes.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
Videnskabelige artikler
Normalt blodsukker
Fasteblodsukker (om morgenen, når man ikke har spist og drukket siden midnat):
- Mellem 4 og 7 mmol/l for personer med diabetes
- Mellem 4 og 6 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Blodsukker to timer efter et måltid:
- Under 10 mmol/l for personer med diabetes
- Under 8 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Tallene her er anbefalinger og kan efter aftale med ens behandler være anderledes. Det afhænger altid af, hvordan ens diabetes er reguleret, samt om man har andre sygdomme udover diabetes.
Læs mere om blodsukker
Medicinrester skal afleveres på apoteket
Gammel medicin skal afleveres på apoteket. Det må ikke smides i skraldespanden eller blive skyllet i toilettet eller håndvasken.
